Historie
Virsomheden startede tilbage i 1969 da Else og Viggo Nielsen købte et nedlagt mejeri i Morup Mølle i Sydthy. Her indrettede de et autolakereri og fik hurtigt mange kunder. Flere af kunderne var fra Thisted og omegn og da muligheden bød sig i 1977 valgte de at flytte til Thisted. Her stod der et fuldt indrettet autolakeringsværksted tomt. Efter 1977 gik det stærkt. Der blev bygget om og til. I 1982 kom Morten Nielsen ind i firmaet. Først som lærling og herefter som svend og medejer. I 1989 startede vi med industrilakering. Her var det først med vådlakering og i 1991 blev det også med pulverlakering. Pladsen blev hurtig for trang og naboejendomme blev købt til og der blev udvidet med sandblæsning. Siden er der investeret i automatisk pulverlakering, slyngrensning og meget andet teknisk udstyr.
Med virkning fra og med den 1. juli 2005 overtog Joan og Morten Fuhlendorff Nielsen virksomheden. Else og Viggo Nielsen valgte at trække sig tilbage for bl.a. at forbedre deres golfhandicap og at kunne nyde rejselivets glæder.
I den forbindelse skiftede virksomheden navn fra Thisted Autolak A/S og 3N Lak A/S til 3N Lakering A/S
3N Lakering A/S råder over landsdelens mest moderne og alsidige produktionsudstyr til lønlakering.
Vore dygtige medarbejdere efteruddannes løbende, og vi kan derfor opfylde mange typer kundebestemte krav til bl.a. overfladens udseende, holdbarhed etc. For at kunden får den vare, der forventes, har vi indført kvalitetsstyring og er elitecertificeret efter KS 2000.
Vi har mere end 35 års erfaring og tilbyder et meget bredt program indenfor lakering |